Vore sorter er velegnede til produktion af colza karse. Det er et tiltalende produkt med flotte kimblade og en mild smag af radise. I en lille test med colza karse syntes 28 af 30 børn godt om produktet. Små børn kan oftest ikke lide almindelig karse (Lepidium sativum) på grund af dens stærke smag.
Dyrkningsmetoden er som hos andre arter med runde frø. Væksthastigheden er lidt langsommere end ved almindelig karse. Colza karse kræver noget lys for at udvikles. Uden kunstlys udvikler de små planter sig dårligt i de mørkeste måneder.
Sorter:
WITT. Denne sort danner en flot salat, men bliver for høj til de gængse danske karseæsker. Kan dyrkes uden låg eller i æsker medhøjere til loftet. Er mild, velsmagende og flot grøn.
LILPUT Har kortere kimstængel end WITT og kan dyrkes i de danske karseæsker. Bortset fra højden ligner karse fra LILPUT karsen fra WITT, og er ligeledes mild, velsmagende og flot grøn