Rapsfrøets olie (ca. 45 -52 %) er i dag anerkendt som en meget sund olie til human ernæring. Proteinet (15 -22 %) har omtrent samme ernæringsværdi som sojaprotein. Desuden indeholder rapsfrø betydelige mængder af fibre og en del glucosinolater, især i frøskallen. Der kendes ikke negative effekter af glucosinolater hos mennesket, selv om sådanne er velkendte hos husdyr. Derimod har glucosinolater hos mennesker en række positive effekter (sænker risikoen for visse kræftformer, diabetes -2, inflammation mm.).  

Formodentlig er små mængder glucosinolater særdeles gavnlige, mens meget store mængder er potentielt skadelige. I rapsfrø findes også en række andre stoffer i små mængder, hvoraf nogle menes at være gavnlige for mennesket, mens andre kan være skadelige.

Det er i dag ikke tilladt at bruge hele rapsfrø som fødevareingrediens i EU. Knold & Top har søgt om godkendelse i EFSA (Europæiske Fødevare Sikkerheds Autoritet). EFSA skal godkende alle fødevarer, der ikke har været spist i nævneværdigt omfang indenfor EU før 1. april 1997. Altså det, der betegnes ’novel food’.

Vi regner med en godkendelse for brug af frø fra hvidblomstret raps som fødevareingrediens i 2020, men afventer afgørelsen fra EFSA, før vi drager den endelige, autoriserede konklusion om sundheden af rapsfrø.

• Frygt for et for højt indhold af glucosinolater (GL), som det fandtes i gamle sorter af raps før 1970. GL har velkendte sundhedsskadelige virkninger hos husdyr, når de forekommer i for stor mængde i foder. Nutidens rapsfrø har dog et lavt indhold af GL.
• At frø af gul raps oftest smager for meget ”af raps”, når det bruges i andre fødevarer.
• Almindelig vanetænkning for anvendelse af raps.